Alpha Youth Denmark
Description
Vores projekt har til formål at udbrede Alpha Youth til kirker, skoler og organisationer i Danmark, så flere unge får adgang til trygge og åbne fællesskaber, hvor de kan udforske spørgsmål om tro, identitet og mening. Over et år vil vi tilbyde ressourcer, træning og tilskud, så lokale aktører — herunder kirker, skoler for unge og kristne organisationer — kan afholde Alpha Youth-forløb. Disse forløb inspirerer unge til at undersøge livets store spørgsmål i respektfulde og inkluderende rammer. Projektet vil skabe et bredere netværk af unge, frivillige og ledere, der arbejder sammen om at give den næste generation en relevant og livsforandrende trooplevelse.
Problem
Der er en tydelig mangel på autentiske og trygge rum, hvor unge kan udforske tro, identitet og livsmening uden frygt for dømmekraft eller udelukkelse. Mange unge føler sig marginaliseret eller usikre i deres spørgsmål om tro og livsstil, hvilket kan føre til afvisning af kristendommen eller en følelse af meningsløshed. Samtidig er der en begrænset adgang til relevante og engagerende fællesskaber, der kan hjælpe unge med at håndtere livets store spørgsmål på en åben og ærlig måde. En målrettet indsats på et højt niveau blandt unge koster penge, hvilket den lokale kirke, skoler for unge og kristne organisationer ikke nødvendigvis har til rådighed.
Solution
Vores løsning er at implementere Alpha Youth i lokale kirker, skoler og organisationer gennem et struktureret forløb, der kombinerer relevant undervisning, samtale og fællesskab. Ved at tilbyde gratis ressourcer, træning og tilskud kan vi styrke de voksne ledere og frivillige i deres evne til at skabe inkluderende miljøer, hvor unge kan stille spørgsmål, dele erfaringer og opdage troen på en autentisk måde. Igennem projektet har kirker, skoler for unge og kristne organisationer mulighed for at ansøge om midler gennem Alpha Danmark, hvilket kan hjælpe med at dække udgifterne til deres lokale Alpha Youth kursus. Hvis en organisation er økonomisk trængt eller har fået en ekstra god idé, kan de søge midler gennem Alpha Danmark til at dække udgifterne ved deres lokale Alpha Youth forløb.
Activities
1. Udrulning af Alpha Youth-materialer og kurser til lokale kirker, skoler for unge og kristne organisationer, som kan søge midler gennem Alpha Danmark.
2. Træning og coachning af frivillige og ledere i afholdelse af Alpha Youth-forløb.
3. Organisering af informations- og inspirationsdage for at motivere flere til at deltage.
4. Opbygning af netværk og erfaringsudveksling mellem deltagende aktører, herunder kirker, skoler og organisationer.
5. Opfølgning og evaluering af forløbene for at sikre kvalitet og effekt.
Target population
Schools, high schools, churches and religious organizations to be able to reach out to young people.
Goals
- Kontakt med unge 10001. Vi vil kontakte mindst 1.000 unge gennem Alpha Youth-forløb, hvor nogle af disse kurser er afholdt med støtte fra Alpha Danmark.
- Træne frivillige 50Vi vil træne mindst 50 frivillige og ledere til at facilitere Alpha Youth.
- Unge der oplever fyldestgørende svar gennem forløbet 300Vi vil have mindst 300 unge, der vurderer, at de har fået svar på deres spørgsmål og oplevet håb gennem forløbet.
Immediate results
Kirker, skoler for unge og organisationer, der har modtaget støtte gennem Alpha Danmark, kan afholde flere lokale Alpha Youth kurser, hvilket øger rækkevidden og effekten. Flere unge får på den måde adgang til relevante samtalegrupper, hvor deres spørgsmål bliver taget alvorligt, og de møder troen på en moderne og engagerende måde. Ledere og frivillige bliver trænet i at facilitere inkluderende fællesskaber, hvilket fører til flere vellykkede forløb og større deltagelse.
Short-term outcomes
I løbet af de første 6-12 måneder forventer vi at mindst 20 kirker, skoler for unge eller kristne organisationer har søgt midler til deres lokale Alpha Youth kursus. Projektet vil nå mindst 500 unge gennem Alpha Youth-forløb i mindst 20 forskellige lokale fællesskaber, som har fået støtte gennem Alpha Danmark. Vi vil måle antallet af gennemførte forløb, deltagernes tilfredshed og deres egen vurdering af, om de har fået flere spørgsmål, håb eller interesse i troen.
Long-term impact
På længere sigt forventer vi, at mange af disse unge vil forblive engagerede i fællesskaber og udvikle et personligt forhold til troen, hvilket kan føre til flere unge, der vælger at engagere sig aktivt i kirkelige eller frivillige aktiviteter. Over 3-5 år håber vi at have skabt varige netværk, som kan vokse og inspirere endnu flere unge til at udforske troen i et åbent miljø.
How results are measured
Vi følger antallet af afholdte forløb, deltagertal, deltagernes tilfredshed via spørgeskemaer, og deres rapporter om, hvordan forløbet har påvirket deres syn på tro og liv. Desuden vil vi registrere, hvor mange kirker, skoler og organisationer, der har ansøgt om og modtaget midler gennem Alpha Danmark for at afholde lokale Alpha Youth kurser.
Financial sustainability
Vi vil kombinere tilskud med partnerskaber med kirker, skoler og organisationer for at sikre bred opbakning. Gennem Alpha Danmark kan kirker, skoler og organisationer ansøge om midler til at dække udgifterne til deres lokale Alpha Youth kurser. Derudover vil vi udvikle lokale ambassadører og frivillige, der kan fortsætte arbejdet efter projektets afslutning.
Potential for growth
Der er stort potentiale for at udvide Alpha Youth til flere skoler og ungdomsorganisationer, samt at udvikle digitale materialer og online-forløb, der kan nå unge i hele Danmark. En mulig opfølgning kunne være at oprette mentor- og lederuddannelser, som styrker det langvarige engagement i unge og frivillige.
About the organisation
Alpha Danmark har en drøm – en drøm om, at uanset, hvor du bor, er der Alpha i lokalområdet. Denne drøm gælder også for de unge. Alpha Danmark lancerede i sommeren 2025 den nye Alpha Youth Serie (AYS) som er målrettet generation Z.
Leader
Gitte Møller Thomsen er landsleder for Alpha Danmark. Hun er fuldtidsansat, har den daglige drift af organisationen og fungerer derudover som bindeled til rigtig mange kirker rundt omkring i Danmark. Gitte er enormt kompetent og har kæmpe hjerte for at se evangeliet sprede sig i Danmark. Gitte er bosat i Strandby i Nordjylland med sin mand Reinhard.
