XCC for intet

Mænd på vandring i Guds have
Organisation: 4M Danmark
DiscipleshipLeadership developmentFamily ministry Denmark
Mål ved dette arrangement150.000 kr.
Budget150.000 kr.
Forventet afslutning2026-10-24
0 kr.0 % af mål 150.000 kr.
Giv

Beskrivelse

4M eksisterer for at inspirere mænd til et levende og dristigt trosliv og for at kæmpe for retfærdighed verden over. Det gør vi ved at invitere mænd ud på eventyr i Guds have, naturen. Dér tager vi på vandring - en vandring som styrker både ånd, sjæl og legeme. Vi kalder det Extreme Charachter Challenge - XCC.
4M Danmark er en del af en verdensomspændende bevægelse, som begyndte i Holland i 2008 og som i dag har bredt sig til mere end 25 lande.
Vores værdier er bygget på tro, broderskab, eventyr og retfærdighed. Vi ønsker, at flere mænd skal begive sig ud på et eventyr med hele deres sind, krop og sjæl – og opleve at få ændret deres verden for altid. I tjeneste for Kongen, vores treenige Gud.

Problem

Hvad er sund maskulinitet og hvordan udlever jeg det?
Ovenstående er spørgsmål som fylder meget i tiden og svarene er mangfoldige. Hvordan vi svarer på det spørgsmål, afhænger af hvad vi selv har med i bagagen af erfaringer. Hvordan har vi set andre mænd svare på det spørgsmål? Hvem lærte mig at være mand - og hvordan? Mange forskellige stemmer svarer på forskelig vis, og ofte fører svarene mænd ned ad veje, som fører til udbrændthed og ensomhed, afhængighed af alkohol, betting, porno, arbejde mm. Det fører mænd væk fra det liv, de er skabt til at leve. Mange mænd oplever at være i et maskulint vakuum uden dybe og nærende relationer, hvor man kan have ærlige samtaler om, hvordan man lever et godt liv som mand og tager ansvar for det liv man er blevet givet, og dem man er blevet givet at have ansvar for, først og fremmest sine nærmeste.

Løsning

At skabe sunde fællesskaber for mænd, hvor der peges på Kristus som det gode og sunde forbillede for det maskuline liv. Et broderskab hvor vi tager ved lære af hinanden, vandrer med hinanden og beder for hinanden.

Aktiviteter

Vores primære aktivitet er Extreme Charachter Challenge - XCC.
En XCC skal foregå så øde et sted som muligt, væk fra hverdagens forstyrrelser og kontakt med omverdenen. Det gør ikke noget at det regner og blæser. Vi skal væk fra vores komfort, ud hvor der er eventyr.
XCC West Coast er placeret i det fjerneste Vestjylland, på et tidspunkt hvor der ikke er mange mennesker. Et sted hvor du ikke kan gemme dig.
Det, du får at vide er startstedet, sluttidspunktet og en pakkeliste. Resten sørger vi for.
Du er her frivilligt og du har selv pakket alt. Det er ikke kun en fysisk udfordring, det er også en udfordring for dit hjerte og dit sind.
Vi har set mænd kæmpe i livet for ting de har været udsat for, både på ydersiden og indersiden af kroppen og som de ikke aner, hvordan de skal håndtere. Sammen tager vi ud i naturen og snakker om livet, troen og om at være mand.
XCC er for alle mænd og vi opfordrer alle mænd til at tilmelde sig.
Det er ikke et eventyr, hvis du kender rejsen på forhånd.

Målgruppe

Mænd.

Projektleder

Morten Nielsen
Bestyrelsesformand

Jeg har været udsendt som lederpar med min hustru i et Dansk hus i Jerusalem, været arkitekt på en dansk bibelskole i det nordlige Israel. Har igennem de sidste 20 år varetaget en række tillidshverv som bestyrelsesmedlem og senest ældsterådsformand for LM Hillerød Frimenighed. Civilt har jeg en baggrund som tømrer, bygningskonstruktør, projekterende arkitekt, projekt- og projekteringsleder, tegnestuechef. I dag er jeg selvstændig arkitekt og syn&skønsmand for voldgiftretten mv..

Mål

  1. 100 mand på XCC i 2025-26 150000
    At de første 100 tilmeldte til XCC kommer med for det vi samler ind ved dette projekt.
  2. 2030 - 1000 danske mænd har været på XCC 750
    Vi ønsker at 750 nye mænd fra Danmark har været på XCC i 2030, skal det være gratis for alle dem skal vi indsamle yderligere 750*1500=1.125.000 kr. Vi tror på at Gud vil lede os, også i det.
  3. 2030 - XCC i Sverige 100
    I 2030 håber vi at vi sammen med 4M norge har startet XCC op som ny destination i Sverige, og at de første 100 mand har været med.

Umiddelbare resultater

Projektets mål er at tilbyde "XCC for intet"
Alle mænd skal have lige mulighed for at opleve hvilken livsforvandlende oplevelse det kan være at komme på XCC, uanset egne økonomiske muligheder. Det får vi mulighed for i dette projekt.

Resultater på kort sigt

På kort sigt håber vi på, at 100 mand vil tilmelde sig vores næste XCC. Nogle af de penge, vi indsamler, skal derfor bruges på at komme længere ud med reklame for dette fantastiske tilbud.
Vigtigst af alt er, at en XCC for den enkelte bliver et livsforvandlende møde med Kongen, Jesus Kristus. at manden få lov at lægge livets byrde ved korsets fod, for derefter at følge efter ham.

Langsigtet effekt

4M har i Holland haft så stor samfundsmæssig betydning at FN har spurgt 4M give sit bud på hvad sund maskulinitet er. Det ved vi faktisk noget om i 4M efter at have haft 50.000 mænd afsted på XCC i mere end 25 lande rundt om i hele verden.

Vi ved at Gud hører bøn, så vores langsigtede bøn har igennem flere år været at Gud vil skabe vækkelse i Danmark blandt danske mænd. Derfor har det også været tankevækkende for os at se, hvordan Gud igennem de seneste 3-5 år har arbejdet med danske mænd. På det seneste har flere kirker fortalt om øget søgning fra yngre mænd.
Vi tror, at 4M kan bidrage til at mænd finder fodfæste i en sund maskulinitet i mødet med Kongen Jesus, som er det bedste forbillede.

Sådan måles resultaterne

Målet er at indsamle 150.000 kr. så 100 mand kan komme med på XCC.

Økonomisk bæredygtighed

Vi har i 4M DK indsamlet 50-75000 kr. ind fra de bare 150 mand som har været på XCC indtil nu. Får vi yderligere 100 deltagere med på XCC, tror vi på, at de 250 mand tilsammen vil kunne indsamle de næste 150.000-200.000 kr. Dermed kan de næste 100-150 mand komme afsted. Modtag det for intet og giv det for intet. Vi lægger det i Guds hænder.

Vækstpotentiale

Vi tror på et stort vækstpotentiale ud fra de erfaringer vi har fra andre lande.
I samarbejde med 4M Norge har vi nedsat en gruppe, som arbejder på et Nordisk Summit til januar, Fokus her bliver at samle visionen for vækst ud over Skandinavien,
I 4M-dk er vores mål at 1000 danske mænd har været på XCC i 2030, og at vi har holdt en eller flere XCC i andre Skandinaviske lande.